RHEINZINK® - ansigtsløftning til dit hus

Zink er et byggeteknisk velegnet og arkitektonisk meget spændende materiale til tag- og facadebeklædninger. RHEINZINK har udviklet en række designs med hvert deres karakteristiske udtryk, alternativt kan din blikkenslager skræddersy den løsning, du foretrækker.

RHEINZINK® tag, facader og tagrender modstår det danske vejrlig, er vedligeholdelsesfrie og holder sig smukke i mange årtier i kraft af den naturlige patinering med årene.


Renovering med RHEINZINK®
I kraft af zinkens tidløse design og enkelhed passer den flot ind i arkitekturen på såvel moderne som ældre ejendomme, hvor fx gavlen, vindskederne, garagetaget, kvisten, inddækningerne eller ud-/tilbygning skal renoveres eller laves. Ved at benytte zink på alle disse gennembrydninger, tage eller facader opnås også en flot harmoni med allerede eksisterende bygningsmaterialer men også en ensartethed mellem alle disse forbedringerr/tilbygninger samt eksisterende eller kommende zink tagrender og nedløb.

Perfekt til inddækning
RHEINZINK®-inddækningszink er skabt til inddækninger ved skorstene, kviste og andre gennembrydninger. Materialet er blødere end titanzink og har lav vægt, hvilket gør det både fleksibelt, formbart og nemt at arbejde med. Når først inddækningszinken er tildannet er den med sin stivhed meget formstabil.

RHEINZINK®-inddækningszink har en skønnet levetid på 60-75 år, patinerer smukt op og harmonerer flot med andre zinkbeklædte dele på tagfladen.

Find mere information på www.rheinzink.dk

              
   

"Inddækningszink vurderes som det mest teknisk velegnede materiale til forskellige slags inddækninger og gennemføringer, sammenholdt med andre blyfri inddækningsløsninger”, Miljøstyrelsen (Miljøprojekt nr. 593, 2001).